Se vores info-film og bliv hurtigt klogere på, hvad Train TV er, og hvad mediet kan:

 

6 gode grunde til at bruge Train TV:

Hvis du ikke allerede har prøvet at reklamere på Train TV og ved, hvad du får ud af det, så læs videre her, hvor du får en Top 6 med de allerstørste fordele ved at bruge Train TV. Bare så du ikke er i tvivl om, hvorfor det er en god idé.

1) Vi har mange seere – du skal lede længe (og måske forgæves) efter andre outdoor-medier med et seertal på vores niveau!
Vi har 241.000* unikke seere på 1 dag, hvilket er på niveau med det daglige seertal på TV-kanaler som TV2 Zulu eller TV2 FRI. På 1 uge har vi 585.000* unikke seere – og den halve million seere kan blive dine! (* Index Danmark Gallup HH2016)

2) Vi er et veldokumenteret medie – vores seertal er siden 2011 blevet målt i Index Danmark/Gallups markedsanalyse flere gange om året.
Læs mere om udviklingen i seertal over tid og find vores nyeste seerprofil under menupunktet Mediet i tal.

3) Mediet er fleksibelt – hos os er det nemt og hurtigt at få sin kampagne på.
I løbet af få timer kan din reklame blive vist ude i S-togene – og får du brug for det, kan du også hurtigt skifte den ud med en ny version.
Har du brug for hjælp til materiale, så kan vi eller vores produktionssamarbejdspartnere nemt hjælpe dig.
Har du brug for en endnu mere fleksibel løsning end en almindelig booking, kan du overveje vores feed-løsning, som betyder, at du selv kan lægge nyt indhold på – lige når du har lyst. Læs mere om feeds/automatiske spots her.

4) Vores seere er ofte på vej til en forbrugssituation.
Mange køb starter med en reklame. På Train TV er du til stede, netop når folk transporterer sig til shopping, underholdning, uddannelse, oplevelser osv. Så hvorfor ikke udnytte de rejsendes opmærksomhed og ventetiden i toget? Lær’ dem noget nyt – informér dem om noget, de ikke ved – mind dem om det, de har glemt!

5) Målret dine budskaber i geografiske områder eller tidspunkter på dagen – du kan segmentere på tid og/eller sted, hvis du vil kommunikere målrettet indenfor S-togsnetværket. Men husk, at med hele netværket rammer du de store trafikale knudepunkter og Danmarks mest befærdede og travle stationer undervejs i S-togsnetværket – og det har stor effekt.

6) Vi kan tilbyde posttest af din kampagne – vi samarbejder med YouGov om annoncetests af kampagnerne på skærmene i S-togene, og et internetpanel bliver spurgt ind til din annonce, når den har været vist på Train TV.
Så sidder du sommetider og overvejer, hvordan kampagnen er mon er blevet taget imod, så fortvivl ikke – du får alle svarene serveret. Du modtager færdige tal, grafer og slides om fx kendskab, annonce-opfattelse, relevans, budskabsforståelse, købsintention – alt sammen lige til at præsentere for din chef og/eller bestyrelse.

Sådan – det var 6 gode grunde til at vælge at reklamere på Train TV. Og der er sikkert mange flere – men dem opdager du, når du prøver det.
Kontakt os i dag, hvis det lyder som noget, du gerne vil prøve.

 

Animationsfilmen er lavet af vores samarbejdspartner Webly, som også nemt kan hjælpe dig med at lave dine film. Find kontaktinformationer under menupunktet Materialespecifikationer eller se mere om prisniveau på http://webly.dk/train-tv