Annoncepladsen med seertal på niveau med populære TV-stationer

Train TV kan tilbyde annoncering med seervolumen på højde med TV-annoncering – men til en helt anden pris

 

På én uge når du som annoncør 573.000 unikke seere!

Train TV (tidl. Commute Media) og TV-skærmene i S-togene har siden 2011 været med i Index Danmark/Gallups målinger af eksponeringstal for outdoorreklamer. Mediet er således et veldokumenteret outdoormedie, hvor vi også kan se en flot udvikling i seertallet frem til 2016, hvorefter der sker et lille fald. Faldet passer meget godt med, at DSB i følge deres årsrapport også oplevede et fald i antal rejser med S-tog fra 2016 til 2017. Men i 2018 er det ugentlige seertal igen på vej op og næsten på niveau med 2015 og 2016.

Train TV seertal 2011-2016

Det nyeste seertal hedder 573.000 unikke seere på én uge (1. halvår 2019-tal offentliggjort af Kantar Gallup 1. september 2019).

Dækningen i Region Hovedstaden når mere end 1/3 af Region Hovedstadens beboere med blot to uges annoncering. Du når altså en ganske stor del af befolkningen med bare ét medie.

59% svarende til 337.000 af de ugentlige seere modtager ikke reklamer, så skærmene er også et godt sted at eksponere dit budskab, når du ikke kan få adgang til deres postkasse. Seerne bruger gerne flere penge på luksusprodukter, ny teknologi, design og kvalitetsprodukter end den gennemsnitlige befolkning. De går også mere i teatret, biografen og til koncerter og rejser mere. Alt dette betyder, at det er en interessant og købestærk målgruppe, vi kan tilbyde.

Læs meget mere om Train TVs seere i vores seerprofil, og kontakt os endelig, hvis du vil vide mere eller har spørgsmål.

Udover tal fra Index Danmark/Gallup tilbyder vi posttest af kampagner i samarbejde med YouGov. En posttest kan sige noget om kampagnens effekt og f.eks. kan bruges i forbindelse med at kigge på en kampagnes ROI. Læs mere om posttest her.

Har du brug for speciifikke tal om din målgruppe?

Har du brug for nogle specifikke tal om Train TVs seere, som du ikke kan finde i vores seerprofil, så kontakt os, og hør om vi kan trække de data om seerne, der er mest relevante for dig.

Find vores kontaktinformationer og en medarbejder, som kan hjælpe dig her >.