Vi har spurgt nogle af S-togspassagererne om deres præferencer i forhold til indholdet på skærmene i S-togene. Det har givet os ny viden omkring hvilket indhold, vores seere efterspørger, og den viden vil vi selvfølgelig gerne dele, så du får de bedste betingelser, når du skal planlægge din næste annonce i S-togene.

Kulturelle tilbud og oplevelser

Generelt går passagererne meget op i aktuelt, relevant og informativt indhold på rejsen. Det betyder bl.a., at indhold om byens fristelser er et hit. Interessen for lokale informationer og fristelser hænger sammen med, at passagererne foretrækker indhold, der matcher den situation, de befinder sig i, herunder tid, sted og retning. Derfor giver det f.eks. rigtig god mening for passagererne at se aktuelle aktiviteter, arrangementer, seværdigheder, oplevelser osv. i de byer/områder, de kører imod eller omkring.

Interessen for byens fristelser kommer også til udtryk i tal fra Index Danmark / Gallup, hvor det fremgår, at Train TVs seere i højere grad end befolkningen generelt benytter sig af kulturelle tilbud og oplevelser (se graf). Eksempelvis går hele 74% af Train TVs seere i biografen mindst en gang hvert halve år, mod kun 57% i befolkningen generelt.

S-tog seere aktiviteter

Geosegmenteret annoncering

I S-tognetværket kan du sammensætte dit helt eget annonceringsområde med geosegmenteret annoncering. Du kan vælge/fravælge præcis de stationer eller områder, du ønsker – og således definere dit helt eget annonceringsområde. Da playlisten (maksimal) er 20 minutter, som ca. er den gennemsnitlige rejsetid, skal det valgte område/strækningen dog være 20 minutter for, at vi kan garantere de planlagte visninger i området. Derfor anbefaler vi typisk også, at du tilvælger en øget frekvens, hvis du vælger et begrænset visningsområde.

Det er også muligt at bruge vores prædefinerede zoner. Zone 10 (centrum), Zone 20 (nord), Zone 30 (syd), Zone 40 (vest). Se definitionen af S-togsnetværket og de prædefinirede zoner her.

Sidder du med noget interessant indhold til vores seere, hører vi meget gerne fra dig, så vi i fællesskab kan finde en god løsning og give forbrugerne det, de efterspørger.

Du finder vores kontaktoplysninger her.

Fandt du dette indlæg interessant – følg vores virksomhedsside på LinkedIn, så bliver du automatisk holdt opdateret om vores indhold i fremtiden.