Feeds – den smarte og fleksible kampagne

Feeds er en løsning, hvor det indhold, som bliver vist på skærmene, kan blive opdateret hurtigt og løbende. Det vil sige, når du har brug for et budskabsskifte, så kan du selv styre det med en feed-løsning. Her har I selv mulighed for at rette i det viste indhold, som kort efter vil være opdateret ude på skærmene i S-togene. Det kan f.eks. være en god løsning til at få vist aktuelle tilbud, nyheder, last minute rejser, events eller jobopslag osv.

Modsat en statisk reklame har du mulighed for at kommunikere budskaber på en nem og fleksibel måde. Det nærmer sig en form for live-kommunikation, som dog ikke vil være fuldstændig real-time, idet der skal påregnes et delay, hvor data skal nå ud til hvert enkelt togsæt – uanset hvor det befinder sig i S-togsnetværket.

Et Feed, eller et “Automatisk spot”, består af en introduktion, en eller flere sider med variabelt indhold, der kan udskiftes løbende, og en afmelding. Da det Automatiske spot er baseret på en programmeret skabelon, er det nemt og hurtig at opdatere indholdet, og opdateringen kan ske på 2 måder – via RSS/egen hjemmeside eller via upload til en server.

Redigering via egen hjemmeside

Det Automatiske spots kan sættes op, så det henter tekster og billeder direkte fra din hjemmeside. Så når du har postet et nyt tilbud, så vil det dukke op på skærmene i S-togene – helt automatisk.

Upload til server

Du kan løbende lave nye video-spots/billeder og uploade dem til serveren, når de skal på. Så bliver de automatisk distribueret ud til skærmene i S-togene – nemt og enkelt.

Fordele ved et Feed / Automatisk spot

Ingen mellemled: Du kan selv opdatere og distribuere indholdet, som du vil have vist ude i S-togene, lige når du vil.

Hurtig opdateing: Dine nye tilbud/budskaber kommer automatisk ud på skærmene, når du har opdateret.

Lave omkostninger: Ingen udgifter til produktion og booking af nye spots, hvis du vælger en løsning, hvor du selv kan opdatere indholdet.

Eksempel på feed: Kino.dk, premiereaktuel film

Eksempel på feed: DR Nyheder, aktuel vejrudsigt

Case-eksempel NGO-organisationen Verdens Bedste Nyheder

VBN har til formål at formidle alle de gode historier om fremskridt rundt om i verden – historier som sjældent kommer frem i lyset via de traditionelle nyhedsmedier. De bruger Feed-løsningen og fortæller deres historier via skærmene i S-togene – hør hvordan i case-videoen.

Læs evt. hele casen her >