Det er ikke en tilfældighed, at antallet af E-handelsrapporter vokser og vokser. Trenden er i massiv udvikling og er efterhånden blevet en fundamental del af forbrugernes købsadfærd. Det stigende fokus på e-handel må derfor siges at være berettiget.

”E-handel er det mest markante vækstområde i detailhandlen.”
(Dansk Erhverv “E-analyse – status 2017”)

E-handel

Trenden kan også ses hos Train TV, hvor færre af Train TVs seere fortrækker at købe varer i fysiske butikker fremfor på nettet set i forhold til befolkningen generelt*. Der er altså en indikation på, at vores seere foretrækker e-handel mere end befolkningen generelt.

De e-handlende forbrugere

E-handel er kendetegnet ved, at et køb gennemføres over internettet, og det er mest populært blandt unge forbrugere mellem 18 til 29 år (95% har e-handlet indenfor et halvt år) tæt forfulgt af de 30 til 39-årige (92%)**.

I S-togene har de fleste passagerer mobiltelefonen og dermed internettet lige ved hånden, og samtidig udgør de 18 til 39-årige 47%, svarende til 274.000, af Train TVs seere på én uge*. Og det er måske her, vi skal finde årsagen til, hvorfor vores seere handler mere på internettet end befolkningen generelt. Train TVs seere handler/bestiller langt oftere en lang række af produktkategorier via internettet end den generelle befolkning gør i løbet af et år (se nedenstående graf). Beskæftiger man sig med e-handel, får man altså serveret en yderst relevant målgruppe i S-togsnetværket, og skærmene i S-togene er derfor et oplagt medie at annoncere på med henblik på e-handel.

E-handel_Gallup

Forbrugsovervejelser

Train TVs seere overvejer i højere grad end andre at bruge penge på en række produkter indenfor de næste 12 måneder – herunder bl.a. tøj og sko (77%), ferie (75%), elektronik (56%) og boligindretning (50%) (se grafen nedenfor). Det svarer eksempelvis til, at der i løbet af én kampagneuge på skærmene i S-togene er 458.000 seere, som overvejer at bruge penge på tøj og sko, og 336.000 seere som overvejer at bruge penge på elektronik*.

En del af disse produkttyper vil sandsynligvis også være at finde på ønskelisterne til jul. Derfor kan de digitale skærme i S-togene og de købeglade kunder her også være en god mulighed for annoncering omkring juletid.

Forbrugsovervejelser

Vil du have fat i en kundegruppe, som i høj grad benytter e-handel og i højere grad overvejer at bruge penge på en lang række produkter, så sæt Train TV – skærmene i S-togene på din næste kampagneplan, eller kontakt os med det samme og hør, om vi har ledig annonceplads nu. Du kan finde vores kontaktoplysninger her.

 

Fandt du dette indlæg interessant – følg vores virksomhedsside på LinkedIn, så bliver du automatisk holdt opdateret om vores indhold i fremtiden.

 

*Kilde: Index Danmark/Gallup 1H 2018
**Kilde: https://www.danskerhverv.dk/varktojer/e-analyse-2017/