Case – Rekruttering og Salg: Mentor Danmark

Formål og løsning

I august 2018 kørte Mentor Danmark en to-delt 3-ugers kampagne, hvor formålet både var at rekruttere nye mentorer og reklamere for deres produkt – lektiehjælp.

Reklamen for lektiehjælp kørte intensivt med superboost (3-dobbelt frekvens) i Rush Hours (kl. 07-09 og kl. 15-18) for at ramme forældre på vej til og fra arbejde. 

Spottet, som skulle rekruttere nye mentorer, blev vist med almindelig frekvens resten af døgnet men ikke i de to Rush Hour dayparts, hvor der var fokus på lektiehjælp salgs-videoen.

Mentor Danmark brugte altså skærmene i S-togene til to formål samtidig – at rekruttere nye mentorer og at få nye kunder, som har brug for en mentor.

Resultat

Under kampagnen gennemførte vi i samarbejde med YouGov en posttest. Her blev et internet-spørgepanel, hvor respondenterne har kørt med S-tog i perioden, spurgt ind til, om de kunne huske reklamen for lektiehjælp, og hvad de synes om den m.m.

I gennemsnit havde 21% af de S-togspassagerer, der kunne huske at have set Mentor Danmarks reklamevideo for lektiehjælp lyst til at prøve eller søge yderligere informationer om det efterfølgende.

Især kvinderne tog godt imod kampagnen for lektiehjælp, hvor 68% af kvinderne og 64% i gennemsnit for begge køn angav, at de synes godt om eller meget godt om spottet.

Ca. 4 uf af 10 kvinder fandt det relevant (mod kun 17% af mændene), og 54% af kvinderne (mod 41% af mændene) mente, at spottet gjorde Mentor Danmark mere attraktiv.

”Det var meget positivt at se, hvordan kampagnen blev modtaget af vores målgrupper. Vores ydelse, lektiehjælp, er bestemt et købt hvormed der opleves et stort behov for tryghed – både i kommunikationen med os som virksomhed generelt og i mødet mellem mentor og elev. Derfor var målet med kampagnen således også at udbrede budskabet om den store forskel, en mentor gør for dit barns skoleglæde og den værdi, du som mentor oplever ved at være en del af den udvikling.

En stor del af vores målgruppe befinder sig i de geografiske områder, hvor S-togene opererer, hvorfor det for os var en oplagt løsning på at gøre endnu flere opmærksomme på den mission, vi er sat i verden for, nemlig at skabe lyst til læring og gøre en forskel.”

Melanie Engelkes Pedersen

Marketingchef, Mentor Danmark